Stille på Vestfronten er en roman af Erich Maria Remarque, der første gang blev udgivet i 1928. Historien foregår under Første Verdenskrig og følger Paul Bäumer, en ung tysk soldat, og hans oplevelser på frontlinjen. Romanen er en barsk og rystende skildring af krigens brutale realiteter og den psykologiske byrde, den kræver for dem, der kæmper i den.
Historien begynder med Paul og hans klassekammerater, som bliver opfordret til at melde sig til hæren af deres lærer og patriotiske iver. I starten er de fyldt med nationalistiske idealer, men efterhånden som de oplever krigens rædsler, falmer deres ungdommelige entusiasme hurtigt. Paul og hans venner sendes til frontlinjerne, hvor de står over for konstant fare, død og de skræmmende realiteter af skyttegravskrig. Romanen indfanger krigens umenneskeliggørende virkninger, mens Paul og hans kammerater kæmper for at overleve i en verden af vold, frygt og tab.
Gennem historien reflekterer Paul over krigens nytteløshed og den følelsesmæssige kløft, den skaber mellem soldater og den verden, de engang kendte. Romanen beskriver kampens fysiske og psykologiske traumer, fra den konstante trussel om artilleriild og giftgas til tabet af venner og kammerater. Paul bliver mere og mere desillusioneret over krigen og kæmper med at forene sine tidligere forestillinger om patriotisme med den meningsløse ødelæggelse omkring ham.
Romanen udforsker også de dybe følelsesmæssige ar, som krigen efterlader på soldater, og viser, hvordan båndet mellem soldater bliver den eneste kilde til trøst i et så nådesløst miljø. Pauls forbindelse med sine medsoldater, som Kat (en veteransoldat, der fungerer som mentor), er en af de få ting, der holder ham i gang midt i krigens kaos. Men selv disse venskaber bliver knust, da mændene fortsætter med at blive dræbt en efter en, hvilket forværrer Pauls følelse af isolation og fortvivlelse.
Mens krigen trækker ud, reflekterer Paul over, hvordan han har mistet sin ungdom, sin følelse af formål og sin forbindelse til det civile liv. Han vender hjem på orlov i en kort periode, men opdager, at han ikke længere hører til i den fredelige verden, han engang kendte. Han føler sig fremmedgjort fra sin familie og venner, som ikke kan forstå de rædsler, han har været vidne til.
Romanen slutter med Pauls død, som kommer nær krigens slutning. Han bliver dræbt af en tilfældig granat under en rutinemæssig dag på fronten. I bogens sidste linjer bemærkes det, at rapporten om Pauls død i det officielle hærkommuniké er enkel og blottet for enhver følelse: “Alt stille på Vestfronten.”
________________________________________
“Alt stille på vestfronten” er en stærk antikrigsroman, der skildrer krigens fysiske og psykologiske belastning for soldater. Set fra Pauls perspektiv understreger romanen krigens brutalitet, meningsløshed og nytteløshed og viser, hvordan den fratager uskyld, identitet og menneskelighed. Det er fortsat et af de vigtigste værker i det 20. århundredes litteratur og tilbyder en gribende kritik af krig og dens ødelæggende konsekvenser.
The Summaries